mandag den 19. august 2013

Dag 19 uden æg. Mega mættende paleo morgenmad


Så er jeg nået til dag 19 uden æg og nu savner jeg dem alvorligt!

Men jeg har lært et par ting undervejs. Jeg har fx meget bedre styr, på hvad der duer for mig og mætter længe og hvad der ikke mætter særlig længe.

Smoothie fx. Den er svær. Er ikke mæt indtil frokost, selv med en god del fedt og protein i. Det er ligesom maden forsvinder hurtigere når den er fortygget? For lidt fedt, er også en fejl. Min nye favorit morgenmad ser måske ikke super delikat ud, men den mætter vidunderligt.

Den laves som følger
1 god klat klaret smør
8-10 stk optøede frosne spinatkugler. (Det ser ud af meget, når man tager dem op af fryseren om aftenen og lige smider dem i et glas eller bøtte og ind i køleskabet)
1 håndfuld protein ( normalt kylling eller hakket kød af en slags - noget der er tilberedt i forvejen eller optøede rejer)
1 stor skefuld kokoscreme (bruger øko creamed coconut fra cosmoveda/ kokossmør kan også bruges) (Kan udelades eller ertattes af en topping af mayo, for at fedt i retten)

Sådan - med kylling/kød:
Smør smeltes på en pande. Spinat og kød tilsættes. Der krydres lidt, fx med karry og gurkemeje, hvis kødet ikke er krydret i forvejen. Ellers bare lidt salt til at tage det ferske fra spinaten. Når det er lunt og godt tilsætte kokossen der lige røres ud. Så er det klar til servering.

Sådan - med rejer:
Smør smeltes og spinat tilsættes. Der kan krydres lidt, fx med karry og gurkemeje. Ellers bare lidt salt til at tage det ferske fra spinaten. Når det er lunt og godt tilsætte kokossen, der toppes med rejer!


Sommer sund - kom og vær med!

Overskudslivet (min anden side) afholder en sundhedschallenge der starter 15. maj. Et kæmpe boost til din sommersundhed, der hjælper dig med at få de helt grundlæggende vaner på plads!
Du får 10 let implementere bare skridt, der kan sikrer dig mere energi og overskud til at gå sommeren i møde. Det koster gratis. Og der bliver ekstra spas i den tilhørende facebookgruppe.
Er du med på den? Så meld dig nu, inden det er for sent. Brug linket her:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar