Paleolivet: Karry-kyllingret med rejer

søndag den 31. marts 2013

Karry-kyllingret med rejer

Påskefarvet mad :-) Hurtig mad!

Denne her kan vi vældig godt lide hjemme hos os. Selv om der ingen "sovs" puttes i retten, vil den alligevel afgive noget væde, som gør den lækker og saftig. Server den med blomkålsris.

Du skal bruge
Fedtstof
4-500 g kylling i tern eller strimler
4 porrer
3 fed hvidløg
150 g ærter
150 g rejer
1 spsk karry, gurkemeje, lidt fishsauce, salt og peber.
evt. 1 tsk honning eller lidt revet æble. (sødmen giver en ekstra smagsnuance, men kan undværes)

Snit porrer fint. Svits karryen i fedtstoffet, tilsæt porrer, rør et ½ minut eller deromkring. Tilsæt kyllingen og brun det. Lad det simre til kyllingen er mør, ca 5-10 min. Tilsæt hvidløg, evt mere karry og de andre krydderier. Kog yderligere ca 1 min og smag til. Tilsæt ærter, så snart de er varme/tøet op tilsættes rejerne og når de er færdige, er maden klar til servering med blomkålsris.


Alternativer:
Ingen kylling -brug kalkun eller økogris
Ingen porrer - brug løg
Ingen ærter - brug grøn peber (eller squash eller spinat)
Flere grønsager? - Tilsæt svampe og peberfrugt
Finere? - Server med friske krydderurter
Hottere? - Lidt finthakket chili er fint, hvis der ikke er sarte børn involveret.
Rester- tilsæt kokosmælk, mere karry og evt lidt tomat og lun dine rester. Mums mums

Familiens dom:
Alle spiste med stor fornøjelse, både første aften og resterne (jeg have lavet dobbelt portion, da jeg vidste i aften ville være hård pga påskefrokost i går)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Skal jeg sende dig gaver og videoer om alt det mentale omkring mad?

Følelsesspisning, motivation, vægttab, sundhed og meget mere.

Vi hader også spam. Du kan afmelde nårsomhelst.

Thank you!