Paleolivet: Spiralsalat

torsdag den 12. juli 2012

Spiralsalat

For en måneds tid siden købte jeg en spiralizer. En ny køkkendims. Uhhh - altid fedt (bare man kunne folde dem sammen til at fylde ingenting, så man kunne få plads til det hele!) Jeg havde fortalt, man kunne få dem i Urtehuset i Lyngby og da jeg arbejder i Virum, var der jo ikke langt. I mellemtiden ser jeg jo på diverse blogs, at den er blevet rigtig populær, men alle andre har fået den i fin grøn og min er altså BLÅ. Nå, men funktionen er jo det samme. SPIRALER! Juhuuu - det er sjaw!


OG ungerne spiser flere grønsager.!!!

Hvad bruges spiralizeren til?

1. Den er god til salater, som på billedet her over. Gulerødderne har en anden konsistens end når de er revne eller skårede. Der er også squash i salaten og ungerne opdagede det ikke engang, fordi det jo ikke lignede de almindelige rå squash, som de ellers ikke er udbredt begejstrede for.

Salaten består blot af.
Store gulerødder
Squash
Halve cherrytomater
persille
Olie-eddike dressing

2. Pasta wanna be! Eminent. Jeg har jo før lavet pasta retter med sqaush, men nøj hvor tager det lang tid, med et julienejern, når man skal lave pasta nok til 5 sultne familiemedlemmer! Og ih, hvor er det pludselig sjovt, når man har en spiralizer.


Her finder du:
pasta med kødsovs.
Kødsovs med lever (som ikke smager af lever)

3. Paleo udgaver af pad thai retter
Denne her opskrift  andebryst og squashpasta jeg skrev om sidste år, er stadig en af vores favoritter. Lav den med cashewsmør eller mandelsmør, peanutbutter er ikke så godt!

Den er også perfekt i pink version som her.

4. Andre ideer
Tror også, der er en stor gruppe af rawfood muligheder at udforske, men det har jeg endnu tilgode.
Se også indlægget: 10 ideer til brug af spiralizer


Jeg har nu en kæmpetrang til at fylde køleskabet med rodfrugter, så jeg også kan lege med rødbeder, jordsokker, persillerødder osv., men det er jo ikke lige årstiden og det skal man jo respektere og i stedet nyde alt det andet dejlige man får for tiden. Spidskål fx ...(Selv om det jo altså IKKE kan komme i spiralizeren, øv)
Tilføjelse: Jeg har efterfølgende lavet et indlæg, hvor jeg har testet, hvilke grønsager, der kan anvendes i spiralizeren. Du finder indlægget her: Will it spiralize?

Hvis du har andre gode ideer til HVAD der kan laves til spiraler, så smid dem endelig. Jeg ville blive superglad for en ekstra ide!

PS. Sådan en fætter (Spiralizer/Spirali) koster altså kun omkring 300 kr og så meget fylder den heller ikke i køkkenskuffen. Den kan fx købes online her: Spiralizer tilbud
Se også min anmeldelse af spiralizeren lige her: Spiralizer anmeldelse
http://paleolivet.blogspot.dk/2014/04/10-sjove-ideer-til-brug-er-spiraler-fra.html
FIND IDEERNE HER

Hulsehilsen Malene


Indlægget indeholder affilliate links.




1 kommentar:

  1. Hejsa, det ser meget lækkert ud.
    Kan jeg få opskriften på den salat, som er på billedet? :-)
    Vh.

    SvarSlet