Paleolivet: Skøn sommermad med røget makrel

lørdag den 26. maj 2012

Skøn sommermad med røget makrel

En gang i mellem består vores aftesmad bare af et stort fad salat. Man skulle måske tro, at ungerne ville brokke sig, men det gør de faktisk ikke. De synes som regel det er skønt. Men det er jo heller ikke bare grønne blade, vel?


Her er det fx, salat, agurk, cherry tomater, kogte æg, oliven, masser af røget makrel, radiser, hakket persille, hakket skvalderkål, rød peberfrudt, skivet squash, lidt kogte kolde kartofler, en god hjemmelavet pesto, revne gulerødder.
Hertil serveres økomayo fra glas (eller på gode dage, den hjemmelavede majonæse).

Det er ikke alle børn der kan lide alle ovenstående ingredienser, men det gør egentlig ikke så meget, for det er sådan forholdsvis nemt at sortere i, når det serveres på denne måde, og det er ogsså ok, at skubbe sin oliven eller tomat til side, hvis uheldet skulle ske.


Det er jo lidt af en tøm køleskabet sag. Det er ikke så svært, bare man husker noget protein og noget SMAG, som fx pestoen som bare gør det meget sjovere. Der kunne også sagten have været rå eller kogte blomkål, spidskål, brocolli, fint hakket forårsløg og eller andre gode ting i.
Velbekommen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar