Jeg har bemærket, at rigtig mange madpakker indeholder:
nogle madder + grønt i form af gulerod eller agurk uden den store variation.
Hjemme hos os, har vi leget rigtig meget med at putte al slags grønt i madpakken og ungerne er faktisk superglade for det.
Så i dag tænke jeg, skulle være lidt inspiration til hvad der kan puttes i den madpakke af grønne sager.
Inspiration til grønt i madpakken
- Rå blomkålsbuketter
- Rå hele champignon (stort hit, men vennerne i skolen synes det er lidt mærkeligt)
- Radiser
- Broccolistok. Skær stokken af brocollien. Skær skindet af med en kniv der føres langs stokken, bare sådan så den er fri for det sejeste. Skær den befriede stok i stænger og put i madpakke (hvis altså ikke, du er kommet til at spise dem alle sammen selv, fordi de bare smager SÅ godt)
- Skrællede rå jordskokker (det er også lidt af en favorit. Kan evt skæres i stænger)
- Tomater (okay, den er måske lidt oplagt)
- Lille bøtte med frosne ærter
- Peberfrugt i stænger
- Store stykker rå hvidkål
- Kogte majskolber skåret i handy stykker (Vælg fra hvis du er strikt Paleo eller LCHF)
- Rå glaskål i stænger
- Asparges rå eller kogt alt efter hvad ungerne bedst kan li (mange foretrækker dem rå, så hvis dit barn ikke kan lide kogte asparges, så lok lige ham/hende til at smage på en rå)
- Squash
- Sukkerærter/slikærter
- Friske ærter i bælg (i sæson)
- Blegselleri (ikke hot på "vores" liste, for ingen i huset kan li det, men kan dine unger li det, så er det oplagt som sprød snack i madpakken). Bladselleri kan også skæres i kortere stænger, fyldes med mandelsmør og rosiner - se det kan min mellemste søn li!
- Gulerødder skåret i mønter og blandet med mandler eller andre nødder.
- ½ avokado
![]() |
Høst fra have og drivhus i slutningen af oktober!! |
Hulehilsen Malene

For at læse mere om bogen og bestille: KLIK HER
Ingen kommentarer:
Send en kommentar