Paleolivet: Rejesalat - en blæret frokost

lørdag den 27. maj 2017

Rejesalat - en blæret frokost



Denne opskrift har tidligere været bragt i Paleolivets VIP-mails. Ud over en serie af tips til at gøre det nemmere i det sunde køkken, får du også 2 e-kogebøger som velkomstgave. Hvis det lyder godt, så tilmeld dig her.

Og nu videre til månedens lækreste mest blærede frokost.


Rejesalat - alletiders lækre sunde (lowcarb) frokost



3-5 grønne salatblade, skyllet og tørret
1-2 dl revne gulerødder
1 dl majs (nonpaleo, stivelse - kan undlades)
½ dl kogte kikærter (nonpaleo, stivelse - kan undlades)
1 dl agurk i tern
1 skrællet broccolistok i små tern (rå!)
1 håndfuld cherrytomater
1 spsk citronolie
citron
1-2 dl rejer
evt. Nigella frø til pynt eller karse

Anret de hele blade på bunden af en tallerken. Tilføj grøntsager, ved at anrette dem i små bunker ved siden af hinanden.

Hæld citron-olie, salt, peber og lidt citronsaft over grøntsagerne.

Top med rejer. Giv også dem lidt citron-saft og peber.

Pynt med nigellafrø eller karse.
Evt. også lidt mayo af god kvalitet. (Fedt er vigtigt, for at opnå en vedvarende mæthed efter et måltid med så meget grønt!)

Velbekomme!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar