Paleolivet: Råstegte pastinakker - et alternativ til råstegte kartofler

fredag den 4. april 2014

Råstegte pastinakker - et alternativ til råstegte kartofler


Har du prøvet råstegte pastinakker? Jeg er lidt vild med dem!
Kom til at tænke på råstegte kartofler den anden dag. Om kartofler er ok i stenalderkøkkenet eller ej, er der vidst delte meninger om. Her i hulefamilien spiser vi dem kun i mindre omfang. Især forsøger jeg at undgå dem - jeg tåler dem ikke særlig godt og har ikke brug for for mange kulhydrater (aht vægten og blodsukkeret).

De er lidt sødere end kartoflerne, men fungere godt, alle steder hvor du ellers ville spise råstegte kartofler. Her kommer opskriften - der er så let, så det nærmest ikke er en opskrift, men måske mere en ide til inspiration.

SÅ LET ER DET:
1 stor skrællet pastinak pr mand
Rigeligt!! med fedtstof - fx kokosolie
Salt
Sesamfrø. (Kan udelades eller erstattet af krydderier)

Skær pastinakkerne i skiver og smelt fedstoffet på panden. Steg pastinakkerne til de er møre og sprøde. (Det tager nok ½ time, måske mere hvis der er mange) Vend rundt i dem flere gange undervejs, tilsæt evt.  mere fedtstof. Drys med salt og sesamfrø og server!

FAKTA OM PASTINAKKER:
Indeholder B-, C- og E-vitaminer samt folat, jern, zink og kalcium.
Kan holde sig et par dage ved stuetemperatur og længe i køleskabet (uger)
Sæson. Sep-marts (ups, men jeg fik dem jo i marts)
Menes at have kræftforebyggende egenskaber

 ANDRE OPSKRIFTER MED PASTINAK som jeg vil anbefale dig at prøve:
Paleolivets mælkefri jordskokke-suppe
Paleo - tundeller
Thorbjorgs hørfrø boller

God weekend. Nyd din mad :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar