Det er blevet tid til endnu en madplan - og sørme om vejrudsigten ikke lover mere godt vejr. Det er jo helt fantastisk. Ude i det danske land vrimler det med boder med friske asparges, jordbær, ærter og nye kartofler. Der er virkelig taget hul på sommeren.
Retterne smager bedst, indtaget udendørs! Har du ikke en have, kan de pakkes i en madkurv og spises et passende sted i naturen /parken / stranden.
Du får igen i denne uge, forslag til:
4 hverdagsretter - som udgangspunkt lowcarb
1 weekendret
1 treat
(Pssssstt! Har du set at e-bogen: Overskud med grønne smoothies er på gaden. Til intropris! Hvis du har lyst til at tjekke det ud, kan du se lidt mere her: Grønne smoothies)
Paleo madplan uge 23
4 forslag til hverdage
Forslag # 1
Marinerede grillede rejer, grillede grøntsager, fx friske asparges, peberfrugt og squash eller som her broccoli og blomkål + en god salat, fx grøn salat med melon og mynte
(Tip! Har du trænet, skal der måske lidt stivelse til. Lav en ærtemos - den kan godt laves uden blomkålsblade)
Forslag #2
Skvalderkålspandekager (Spinat kan bruges i stedet for skvalderkål!) fyldt med grønt og små stegte kyllingestrimler.
(Tip! Har du trænet? Så kan du bruge revne rodfrugter i stedet for skvalderkål i dine pandekager. Og måske tilføje lidt ærter til fyldet)
Forslag #3
Grillede lammekoteletter (eller svinekoteletter) med græsk salat a al paleolivet og hvidløgsbønner med mandler og soltørret tomat
(Tip! Har du trænet? Så lav en gang rodfrugte fritter til din kotelet evt i stedet for bønnerne)
Forslag #4
Måltidssalat (enten med rester fra fryseren) eller med noget hurtig tilberedt kød/Fisk. (Klik på billedet, for at se fremgangsmåde)
Ugens weekendmad
Prøv Mais portobello burger, hvor kødet er rørt med ekstra smag. Find den her Portobello burger fra Lowcrapgreenfibre
Ugens treat
I anledning af alle de jordbær, skal vi så ikke bare spise jordbær med mandelfløde? Er i klar over hvor godt det smager sammen. Mandelfløden er let lavet, brug opskriften her. (Du bruger bare dobbelt op med mandler for at få den helt cremet!)
Er du i skaje ud humør, kan du drysse det hele med lidt frisk mynte.
PRINTE OPSKRIFTER TIP:
Hvis du gerne vil printe nogle af opskrifterne, så er det super nemt.
1) Klik på opskriften (den åbner på en ny side)
2) Klik på den grønne ”Print friendly” knap i højre sidepanel
3) Se opskriften igennem, du kan fjerne det tekst du ikke ønsker at få med på dit print, ved at klikke på den del af teksten
|
Ønsker dig en skøn og herlig uge.
Hulehilsen Malene
Ugens madplan er glutenfri, sukkerfri, mælkefri, laktosefri, kornfri og palæo
Hulehilsen Malene
Drømmer du om at have et helt udvalg af grønne smoothies at vælge mellem? Smoothies som kan gøre det ud for et lækkert og ekstra sundt måltid! Smoothies der kan spises af en skål. Smoothies der kan drikkes. Smoothies der kan tages med på farten.
OG som ALTID har en overvægt at grønt?
Så tjek lige e-bogen:
Hulehilsen Malene
Ingen kommentarer:
Send en kommentar