Paleolivet: Veldrejet - mere lækker kettelbell træning fra Anna Bogdanova - boganmeldelse

fredag den 28. august 2015

Veldrejet - mere lækker kettelbell træning fra Anna Bogdanova - boganmeldelse


Sådan ser bogen Veldrejet ud. kettlebell træning for kvinder
Anmeldelse af Veldrejet
Hende Anna, hun kan altså bare noget med programmer,som andre godt kunne lære af. Hun har nemlig til fulde erkendt, at "one-size-fits-all" ikke er holdbart. (Det er der mindst et par andre kropsforvandlings-guruer der kunne lære noget af, hvis du spørger mig). Og så står hun bare for hverdags venlig træning, der skaber resultater. Bedre resultater end de mange timer i fitness-centeret med puls/styrke, Zumba og hvad der ellers lokkes med.

 
Faktisk skal du bare bruge 1 time om ugen. Og et par kettlebells.

 
Anna Bogdanovas nye bog "Veldrejet" bygger videre på principperne fra bogen "Skyhøj forbrænding". Programmet er lidt længere (9 uger) og  sværere (tror jeg) end Skyhøj bogen. Men selv om programmet ved første øjekast er 1 fast program, så indeholder bogen indtil flere slags test, der hjælper dig med at tilpasse programmet til dig og få det bedste ud af det.

Til alle øvelser er der selvfølgelig også den klassiske "sådan gør du det lettere" og "sådan gør du det mere krævende".

 

Mærk efter og juster.


 
Det betyder at du selv skal være med til at tage ansvar for, at programmet virker for dig. Mærke efter og justere. Hvis du ikke er så bekendt med Annas principper kan det godt kræve lidt tilvænning. Men tro mig, det fungere bare. ( og coachen i mig, vil gerne tilføje at det er en af de største gaver du kan gi dig selv - at lære at mærke efter!)

 

Træningsprogrammet


 

Programmet der hjælper dig på vej mod en mere veldrejet og timeglas formet figur varer 9 uger. De falder i 3 faser med hvert sit formål på din vej til kropsforvandling. Det betyder at du ikke knokler lige hårdt i alle 9 uger.

Men selvfølgelig skal der arbejdes. Når du kun træner 15 min ad gangen skal den ha gas med de kettlebells!

Alle øvelser er grundigt beskrevet og vist på flotte fotos.  Beskrivelse og illustration af øvelserne udgør en stor del af bogen.

 Selv om jeg har prøvet mange af Annas øvelser og programmer, var der også nye øvelser for mig. Og variation - det kan vi li! Så jeg glæder mig til at prøve programmet.'
 
Anna Bogdanova på scenen
Her ser i Anna til bogrelease i torsdags.
Hun er jo tydeligvis ret veldrejet

Cases - du er ikke alene


 
Bogen er også smækfyldt med cases. På den ene side er det fedt. Fedt at se og blive motiveret af en masse kvinder i forskellige aldre og udformninger, der har arbejdet sig igennem programmet og høre hvad de har fået ud af det. Se de forskellige kroppe. Og blive mindet om, at der ikke kun er et ideal.

På den anden side synes jeg måske de fylder lidt rigeligt i bogen og ind i mellem forvirrer lidt i den måde casesne er puttet ind i mellem anden information.

 
Især da jeg nåede til afsnittet med "maden" blev jeg lidt forvirret. Troede at nu fik jeg en stor bunke info om kost.  Men så fik jeg en masse cases. (Og info om kost)

 

Maden - er også en del af dit tilpassede program


 
En madnørd som mig, må selvfølgelig også kommenterer på afsnittet om mad/kost. Afsnittet bygger videre på de 5 forbrændingstyper vi kender fra Skyhøj forbrænding bogen. (Og Annas andre programmer). De 5 forbrændingstyper er eksemplificeret ved cases.  Som følger af Anna gennem længere tid, er der ikke meget nyt under solen i dette afsnit. Det er en god ide at time dine kulhydrater.

Annas tilgang er at angive retningslinier og opfordringer til hvordan du skal spise. Går man som mig en del op i kost i forvejen, virker det glimrende. Men jeg kan godt forestille mig, at hvis man spiser langt fra hendes madprincipper, kan det blive lidt svært at gennemskue og især implementere (Men så kan du jo heldigvis bare kigge forbi bloggen her og få inspiration. Vi er ret enige om, hvad der er smart at spise. SMIL. Masser af grøntsager, godt fedt og protein. Der er også plads til grove korn i Annas kost skal jeg lige nævne)

Filosofien er dog også, at du skal fokusere på at komme ind i en god træningsspiral først, og så følger lysten til at leve sundere og passe bedre på sig selv efter. For ikke at glemme appetit-reguleringen.
 

The Dark side.


 

Selv om jeg gennemgående er begejstret for bogen, er der også et par ting jeg er mindre glad for. Når jeg selv læser anmeldelser vil jeg i hvert mægtig gerne vide, hvad anmelderen synes mindre godt om.

 Anna har skruet det sådan sammen at hvis du vil have hjælp, live sparring osv til øvelserne - så foregår det i online forummet Annasbaldebiks. Du får endda gratis 14 dages medlemskab. Det er rigtig fint. Vælg selv om du kan klare den på egen hånd eller vil få glæde af lidt ekstra (såsom videoer af øvelserne, feedback på dine videoer af dig der træner osv).

 

Men...

 

Nu kommer det

Bogen er plastret til med bokse, med nogenlunde samme ordlyd. Ordlyden går kort og godt på, at du skal bevæge dig ind i forummet: "Annas baldebiks". Det er nærmest som om, at hver gang der lige har været lidt plads til overs, så er der smidt en sådan boks ind. På mig virker det lidt for anmassende og reklame-agtigt i en bog, man lige har betalt for.
 
 

Okay jeg er på

 


Uddrag fra Veldrejet
Et udsnit fra bogen.
Et typisk eksempel på Annas tilgang.

Jeg lever dog med det. For resten af Veldrejet bogen er lækker, inspirerende og har fået mig til at glæde mig, til at skulle prøve kræfter med et nyt program. Jeg glæder mig til at kaste mig over testene og se om der er noget jeg skal fokusere på og justere på.
 
Desuden kan jeg varmt anbefale "Annas baldebiks". Det er guld værd at kunne få sparring, når man kaster sig ud i ny træning. (Jeg har skrevet om Annas baldebiks her)

Så min anbefaling er: Køb bogen - du får et fedt træningsprogram og inspiration til at forme din krop for en billig penge! Og så er den bare LÆKKER.

Den er en rigtig god efterfølger til Skyhøj forbrænding. Kan bringe din træning og din indsats til det næste niveau.
Veldrejet kan fx købes her
eller
hos saxo



Det var så min boganmeldelse af Veldrejet!
Hvad synes du om bogen? Er du enig eller uenig med mig? Kommenter gerne her eller på facebook.

PS. Hvis du gerne vil have en gratis pdf med et par hurtige opskrifter fyldt med netop masser af grønt, det sunde fedt og god protein, så du er klar til at spise veldrejet kost, så kan du jo skrive dig op på Palelivets VIP liste og få en mail med denne pdf, samt anden inspiration fra Paleolivet.
 
 
Hulehilsen
Malene




 
Indlægget indeholder affiliatelinks med et forslag til hvor bogen kan købes med en lille rabat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar