Paleolivet: Hokkaidosuppe med kokosmælk

torsdag den 18. oktober 2012

Hokkaidosuppe med kokosmælk



Det er TID!
Tid til Hokkaidosuppe.
Mums.

Sådan en fætter er nem at lave i Paleoudgaven. Fx med Hokkaido, kokosmælk, chili. masser af hvidløg, lidt citronskal.

TIP! Du ikke behøves at skrælle din Hokkaido, bare skrub den. Den lille oplysning har i ændret mit forhold til den hårde lille fætter i den positive retning.


 

Paleo hokkaidosuppe med kokosmælk

 
 
1 hokkaido                                  

Jeg har toppet min suppe med lidt fint strimlet øko flæsk
 og masser af hakket persille og mynte fra haven.
1 løg                                        
1 l grøntsagsbouillon (eller hjemmelavet fond for ekstra sundhed)
1 rød peberfrugt
1 rød chili
1 spsk hel spidskommen  (eller stødt spidskommen )
1 spsk  hel  hel koriander (eller knust koriander)
2-3 dl kokosmælk (evt hjemmelavet kokosmælk)
salt og peber
olivenolie eller andet fedtstof
Evt: hvidløg, citronskal, citron
 
Skrub og vask Hokkaido. Flæk - med den store kniv her!- og fjern kernerne, enden og toppen. Skær resten af hokkaidoen i tern med skallen på.
Hak løg og peberfrugt i tern.
Skær chili i små fine tern.
 
Opvarm fedtstof og steg løg og hokkaidostykker et par minutter. Tilsæt salt-peber og bouillon til det dækker. Nu skal det passe sig selv i 25 min.
 
Imens varmer du en pande og rister spidskommen og koriander på den tørre pande.
Når de 25 min er gået hælder du krydderierne, chili og peberfrugt i suppegryden og koger 10 min mere.
 
Så skal suppen blendes jævn og lækker. Tilsæt kokosmælken (og evt hvidløg/citronskal). Varm op igen og smag til med ekstra salt/peber/chili og måske lidt citron eller æblecidereddike, hvis du synes suppen mangler syre.
 
Pynt og spis. Velbekomme!
 
 
 
Vil du have et par hokkaido-forslag mere?
  • Du kan lave en Paleokage med Hokkaido. Uhmmm
  • Eller bag dem i ovnen v 200 oC som tilbehør til aftensmaden. Inden bagning skæres de lidt op og vendes i en gang salt , peber, hvidløg og måske lidt chili. ca 30 min.
  • Du kan også bage dem med dip-mix. Det er helt suverænt. Se hvordan her.

Ps. Har du set jeg har en lille Pinterest-knap under indlægget, hvis du gerne vil gemme opskriften til senere?
 
 
 
Dette indlæg indeholder affiliate-links. Jeg har linket til krydderier jeg selv køber, fordi jeg synes det er lækre produkter, til en yderst rimelig pris (store mængder).

1 kommentar:

  1. Mmmmmmmm siger jeg bare ! Har lavet hokkaidofritter og mos den anden dag . I aften står den på butternut squash-fritter . For søren hvor er de altså lækre grøntsager !

    SvarSlet

Skal jeg sende dig gaver og videoer om alt det mentale omkring mad?

Følelsesspisning, motivation, vægttab, sundhed og meget mere.

Vi hader også spam. Du kan afmelde nårsomhelst.

Thank you!